Løbehold 4 (5:30 – 5:50 minutter/km) 9-10 km løb med indlagte intervaller

/ Blovstrød Løverne

Dato
16. oktober 2023
Tidspunkt
17:30
Sted
Poppelvej 1B, 3450 Allerød

Beskrivelse

Dyrk motionsløb i Blovstrød Løverne Er du træt af at løbe alene? Trænger du til ny motivation i dit løb? Har du svært ved at komme ud af døren om vinteren eller hvis det regner? Savner du inspiration til en varieret træning? Savner du struktur i din træning? I så fald kan vi tilbyde dig at blive en del af vores hyggelige løbefællesskab. Vores trænere lægger varierede ruter og styrer tempoet. Du skal ikke spekulere på ruter og tempo - du skal bare løbe med og nyde flowet. På et tidspunkt vil du måske ligefrem opleve, at tiden forsvinder, mens du hygger dig med dine medløbere. Vi løber primært i den skønne natur i Tokkekøb Hegn og St. Dyrehave - i den mørke tid alternativt på byens veje og stier. Torsdage løber vi efter opvarmning hurtige intervaller af forskellig art og længde, altid med opsamling af alle. I alt løber vi 55-60 minutter. Trænerne glæder sig til at byde dig velkommen til prøvetræningen og vil drage omsorg for, at du kommer hjem sammen med gruppen. Hvis du efter prøvetræningen melder dig ind i klubben, har du mulighed for at benytte vores mange supplerende træningstilbud, og du vil frit kunne skifte mellem vores løbehold, hvis du en dag har lyst til at løbe langsommere eller hurtigere. Før og efter løb kan du benytte vores omklædnings- og badefaciliteter på Skovvang Stadion. Når du kommer til prøvetræning skal du spørge efter hold 4 - men vi kigger også efter dig! Mødested: Ved klubhuset
Læs mere via tilmeldingslinket.