Udsigtshøjene ved Trustrup – Sondrup – Hundslund

/ WE WALK

Dato
16. oktober 2021
Tidspunkt
10:00
Sted
Hundslund Kirke, Landevejen 5, 8350 Hundslund, Danmark

Dette er et lukket arrangement. Der er ikke offentlig adgang.

Beskrivelse

På denne tur, som er knap 9 km lang, kommer vi ud i det sydvestlige hjørne af Odder Kommune. Vi kommer op i højden, og vi kommer gennem landsbyerne Trustrup og Sondrup. Med Hundslund Kirke som udgangspunkt går vi i første omgang mod udsigtshøjene lige syd for Trustrup (69 moh.). Her nyder vi vores (evt.) medbragte kaffe, mens vi beundrer den vidunderlige udsigt over Horsens Fjord med øerne Vorsø og Alrø i forreste række. I den modsatte retning kan man se Hundslund. Vi fortsætter mod Tudsdamvej, som vi følger gennem skoven, hvor vi holder endnu er pause. Vi kommer gennem Sondrup, hvorfra vi returnerer til vores startsted via den gamle kirkesti Sondrup-Hundslund. En pæn del af turen vandrer vi på asfalt, men det betyder ikke så meget. Dels får vi undervejs nogle dejlige udsyn over landskabet, dels er vejene ikke særligt trafikerede. Det øvrige terræn gør dog, at turen ikke er egnet for gangbesværede eller barnevogne. Medbring evt. en lille rygsæk til kaffe, vand og måske lidt snacks. Tilmelding til gåturen sker via facebookgruppen We Walk Odder eller pr. mail til roald.kramer@solvang8.dk. Mødested: P-plads foran Hundslund Kirke

Arrangøren

WE WALK