FunFit - Kvinder - Danmarks Motionsuge

FunFit – Kvinder

/ Nørre Alslev Gymnastikforening

Dato
24. September 2025
Tidspunkt
19:30
Sted
Skolegade 3, 4840 Nørre Alslev

Beskrivelse

Holdet for skønne kvinder, der har prioriteret familie, arbejde eller andet, men nu har lyst til at komme i gang med at dyrke motion igen i et fantastisk kvinde-fællesskab, hvor der er plads til alle! Der tilbydes holdsports-orienterede aktiviteter til kvinder, der ønsker at forene humor, sociale relationer og fysisk aktivitet. Det kræver INGEN forudsætninger eller kendskab til holdsport for at deltage! Det vigtigste er at vi får bevæget os og har det sjovt! Træningen varieres fra gang til gang, men består som hovedregel af opvarmning, 1-2 holdsportsaktiviteter og lidt styrketræning. Holdsportsaktiviteterne kan bl.a. være floorball, volleyball, høvdingebold, "disc golf" (frisbee). Holdet træner onsdage kl. 19.30-21.00. Den sidste træning i måneden er der ”3. halvleg” med hyggesnak og en tår at drikke. Pris: Månedskort gældende til alle foreningens fitness-hold: 160 kr. Klippekort gældende til alle foreningens fitness-hold: 10 klip for 300 kr./20 klip for 500 kr. Tag veninden, søsteren, nabo-konen, kollegaen eller svigerinden under armen og mød op til nogle sjove timer! Se mere om holdet FunFit i holdets facebook-gruppe: https://www.facebook.com/groups/2437926126486371 Der kan i løbet af sæsonen blive taget billeder under træningen til brug i forbindelse med foreningens markedsføring. Ønsker du ikke dette, bedes du give os besked. Mødested: Den store hal
Læs mere via tilmeldingslinket.

Arrangøren

Nørre Alslev Gymnastikforening