Skolernes Motionsdag
Skolernes Motionsdag ligger fredag den 10. oktober 2025.
For landets skoleelever er den sidste fredag før efterårsferien en helt særlig dag. Mange skoler afsætter hele uge 41 til en aktiv emneuge i anledning af Danmarks Motionsuge
Dansk Skoleidræt står bag Skolernes Motionsdag.

Arbejdspladsernes Motionsuge
Dyrk motion med kollegerne i uge 41.
Arbejdspladsernes Motionsuge er en oplagt anledning for arbejdspladser og organisationer til at styrke fællesskabet og arbejdsglæden blandt medarbejdere.
Dansk Firmaidræt står bag Arbejdspladsernes Motionsuge.

We Walk
WE WALK er for alle og går i al sin enkelthed ud på at få danskerne ud at bevæge sig sammen – med familien, naboen, kollegaerne eller kammeraterne.
Store som små, unge som gamle kan være med, når alle inviteres ind i WE WALK-fællesskabet. Hvorfor? Fordi det er sundt for kroppen. Fordi den friske luft er godt for sjælen. Og fordi det er pærelet, socialt og drønhyggeligt.
Der er We Walk både i uge 19 og i Danmarks Motionsuge i uge 41.
DGI og Dansk Atletik står bag WE WALK.

Kæmpe dansefest i HELE uge 41
Er I klar til en kæmpe dansefest uge 41?
I hele Danmarks Motionsuge er der masser af dans på dagsordenen. En ugelang dansefest kulminerer på Dansens Dag fredag den 10. oktober 2025 sammen med medlemsklubber i hele landet!
Danseklubber kan læse om praktik, markedsføring, kommunikation og støttemuligheder på denne side.
Dans Danmark står bag Dansens Dag.

Den Store Svømmedag
Søndag 5. oktober 2025
Den Store Svømmedag skyder Danmarks Motionsuge igang.
Søndag den 5. oktober i 2025 åbner svømmeklubber og svømmehaller dørene i tidsrummet 10.00-16.00.
Det er dagen før Danmarks Motionsuge formelt set går i gang i hele den efterfølgende uge, så Den Store Svømmedag markerer at NU starter hele Danmarks Motionsuge.
Som deltager kan du svømme så langt du vil, og samtidig støtter du op om klubben og hallen, da der er præmier til det arrangementssted, der får flest personer i vandet eller svømmer længst.

Skydesportens Dag
Lørdag 11. oktober 2025
Lørdag den 11. oktober 2025 kan du opleve stemningen på skydebanen og få en smagsprøve på, hvad det vil sige at skyde med riffel eller pistol.
I år har nogle foreninger også bueskydning og airsoft på paletten. Det er gratis at deltage i Skydesportens Dag, der står trænere klar til at hjælpe dig, dine venner og familie, og din lokale skytteforening stiller alt udstyr til rådighed.

Curlingens Dag(e) 6. – 12. oktober
Hver dag er Curlingens Dag i hele Danmarks Motionsuge
Hvert år afholder klubberne i Dansk Curling Forbund et landsdækkende Åbent Hus-arrangement i forbindelse med fejring af Curlingens Dag. Men hver klub har sin egen dag i løbet af uge 41 – så derfor kalder vi det Curlingens Dag.
Så der er mulighed for at prøve curling over hele landet på alle dage i Danmarks Motionsuge.
Dansk Curling Forbund står bag Curlingens Dag.
Fotograf: Søren Tidmand

Vi går med – mod parkinson
Vil du være med til at sætte fokus på parkinson gennem en fælles gåtur landet over?
Parkinsonforeningen sætter fokus på gåture og fællesskaber i uge 41 som en del af Danmarks Motionsuge. Motion er medicin og al motion tæller. Landet over er der fællesskaber om parkinson – men der er altid plads til flere. Derfor inviterer Parkinsonforeningen alle med.

Vi Cykler Sammen
Vi Cykler Sammen er Cykling uden alders årlige og landsdækkende begivenhed og i 2025 en del af Danmarks Motionsuge!
Cykling uden alder skaber en cykelfest på tværs af landet i uge 41 som en del af Danmarks Motionsuge. Vi Cykler Sammen er en uge hvor fællesture er i fokus. Cykelpiloter kan tilmelde fællesture på Cykling uden alders hjemmeside, blive I en del af det landsdækkende begivenhed og modtage en lækker Vi Cykler Sammen-pakke, som kan gøre turen festlig og synlig.

European Week of Sport
23. – 30 September 2025
European Week Of Sport foregår 23.-30. september
2 uger inden – og som optakt til – hele Danmarks Motionsuge i uge 41.
European Week of Sport er et intiativ i regi af Europa-Kommissionen, og det udmøntes i Danmark primært som Danmarks Motionsuge. Læs mere her.
The European Week of Sport aims to promote sport and physical activity across Europe. It takes place at EU, national, regional and local level. The European Commission stands behind the whole week, and ISCA is the national coordinating body for the European Week of Sport in Denmark
