Dato
05. October 2025Tidspunkt
15:30Sted
Ederlandsvej 23, 2730 HerlevBeskrivelse
11 søndage i sæson 2025-26 underviser Herlev Folkedanserforening i baldanse, som i 1800-tallet blev danset i byerne, mens folkedanse blev danset i landsbyerne. Hvert år udvælges en stor dans, og derudover lærer vi flere mindre danse. Sæsonens store dans er Prinsesse Alexandrine Kvadrille, som er Les Lanciers' kvikke lillesøster. Den blev mægtig populær i første halvdel af 1900-tallet, hvor alle dannede mennesker gik på danseskole. Derefter gik dansen i glemmebogen i en årrække. I 1998 blev Prinsesse Alexandrine Kvadrille genudgivet. Igen blev dansen voldsomt populær, men da de fleste danseskoler var lukket, blev den især et hit i bal- og folkedansermiljøerne. Bag genudgivelsen stod ægteparret Ole Skov og Annette Thomsen. Sidstnævnte underviser i dansen her i Herlev Folkedanserforening. Oprindeligt blev dansen skabt, fordi lederen af Den Kongelige Ballet, Hans Beck, syntes, at der var behov for en ny kvadrilledans. Han mente, at den skulle være i stil med Les Lanciers, men lidt kortere, da især en del unge syntes, at Les Lanciers var for lang. Komponist Ludvig Smith og danser Georg Berthelsen tog udfordringen op. Den nykomponerede og iørefaldende musik repræsenterede de fire dansetempi polka, vals, mazurka og Galop. Dette afspejles i dansens koreografi, idet man danser tre ture og en finale. Georg Berthelsen søgte hoffet om tilladelse til at kalde dansen Prinsesse Alexandrine Kvadrille til ære for hustruen til den senere kong Christian den 10. Vi kan godt forstå, hvorfor dansen blev populær, da den er stilfuld og har god musik, som kan nydes af unge og voksne i alle aldre. Sæsonen begynder 21. september 2025 og slutter 12. april 2026. Vi danser 11 søndage kl. 15.30 - 17, se datoerne på vores hjemmeside. 21. september har vi åbent hus og nyder et glas bobler i pausen. Vi danser i helt almindeligt tøj. Du skal blot medbringe sko, du kan danse i. Gode dansesko er lette, sidder godt fast på foden og har gerne læder- eller plastsål, så du nemt kan dreje dig. Du kan komme alene eller sammen med andre. Vi får alle med på gulvet. Fokus er på danseglæde og hygge. Prisen for en hel sæson er cirka 800 kr. med mulighed for ungdoms-, studie og seniorrabat.
Mødested:
Mellemtrinnets fællesrum
Læs mere via tilmeldingslinket.