Dato
06. October 2025Tidspunkt
10:00Sted
Lystrupmindevej, 8654 Bryrup, DanmarkBeskrivelse
Kom med på formiddagstrav hvor vi starter med at gå gennem de uberørte og frodige Velling skove, som har landets største bevoksning af 250 – 300 årige bøgetræer. Det er tydeligt at se på skoven og træerne, når vi ”bestiger” bakketoppene Velling Gavl og Velling Kalv på henholdsvis 130 og 119 meter. Fra Velling Kalv har vi det imponerende og næsten maleriske syn ud over Salten Ådal, men begge toppe har storslåede udsigter, så vandringen derop er det hele værd. Herefter bevæger vi os ned igen og ind i Snabegård Skov, hvor vi i starten går langs med Lystrup å. Efter nogle kilometer i et varieret landskab, krydser vi veteranbanens togskinner, og finder vejen til Snabe Igelsø, hvorfra vi sætter retning mod udkanten af Vrads by for til slut at kunne indtage vores madpakke på Vrads station. Fra Vrads station vandrer vi videre mod den idylliske skovsø Snabe Igelsø og finder skrænten, hvor store isblokke langt op i 1800-tallet om vinteren blev slæbt op for at blive opbevaret i isolerende halm, så de kunne bruges af husholdninger og virksomheder i de varme sommermåneder. Inden vi igen forlader Snabe Igelsø, går vi langs med den, og herefter gennem skoven tilbage til p-pladsen. Hunde medtages ikke. Med Dansk Vandrelaugs fællesskab får du turtilbud året rundt. Tjek Danmarkskortets mange muligheder på dvl.dk/vandreture og få godt selskab med i købet.
Mødested:
Den grønne P-Plads, Lystrupmindevej, 8654 Bryrup
Læs mere via tilmeldingslinket.