Dato
27. September 2025Tidspunkt
10:30Sted
Sønderjyllands Allé 6, 2000 FrederiksbergBeskrivelse
Frame Running, Motorik & Leg 3 år+ er et specialtilrettelagt tilbud til børn helt nede fra førskolealderen med CP og nært beslægtede handicaps – muskelsvind, rygmarvsbrok og lignende. Træningen bygger på børnenes lyst til idræt og bevægelse fremfor deres udfordringer – der er som udgangspunkt ikke noget, de ikke kan. Børnene bliver udfordret gennem bl.a. stafetter, forhindringsbaner og boldspil. I sommerhalvåret foregår lørdagstræningen udendørs på Frederiksberg Stadion kl 10:00-11:30. Her foregår en stor del af træningen i en Frame Runner. I vinterhalvåret træner holdet indendørs i den nederste gymnastiksal på Skole ved Søerne fra kl. 10:30-12:00. Frame Running, Motorik & Leg 3 år+ træner desuden også onsdag eftermiddag kl. 16.00-17:00 på Frederiksberg Stadion. Onsdagstræningen foregår udendørs hele året. En høj grad af forældredeltagelse er en forudsætning for en succesfuld træning. Husk at medbringe drikkedunk til hver træning. HUSK at der ikke er træning i skoleferierne.
Mødested:
Holdet træner i den nederste gymnastiksal. der er mulighed for parkering i skolegården
Læs mere via tilmeldingslinket.