Dato
23. September 2025Tidspunkt
19:30Sted
Havreballe Skovvej 11, 8000 Aarhus CBeskrivelse
Indoor 1900 MIX Work-Out er funktionel træning for alle køn over 18 år – uanset om du er nybegynder, øvet eller bare nysgerrig på træning. Her handler det ikke om størrelsen på dine biceps, men om lysten til at få sved på panden, bevæge sig og blive en del af et stærkt fællesskab. Du får trænet hele kroppen med en blanding af styrke, puls og funktionelle øvelser – og du går hjem med både sved på panden og smil på læben. MIX Work-Out er baseret på principperne fra funktionel træning, hvor du bruger hele kroppen gennem naturlige bevægelser – som at løfte, trække, skubbe, hoppe og bære. Det er effektiv og alsidig træning, der styrker både styrke, udholdenhed, stabilitet og mobilitet. Træningen er inspireret af CrossFit og struktureres typisk omkring en WOD (Workout of the Day), som varierer fra gang til gang – så det bliver aldrig kedeligt! Hvem kan være med? ALLE! Du kan være med uanset niveau. Du får masser af individuel støtte, så du kan udvikle dig i dit eget tempo og få maksimalt udbytte – uanset erfaring eller fysisk form. Alt er skalerbart, så uanset om du er ny i funktionel træning eller erfaren, bliver du udfordret på dit niveau – i trygge rammer og med kyndig vejledning. Vi har både måtter, træningsudstyr og vand i hanerne. Så du skal bare medbringe din drikkedunk, have træningstøj på og gå-på-mod! Trænerteamet: Du møder vores engagerede og fagligt dygtige trænere: Astrid, Cathrine, Silja Louise, Sara og Mai. Har du spørgsmål? Kontakt os via Aarhus 1900 Atletik og Løbs hjemmeside under MIX Work-Out – Aarhus 1900 eller her på hjemmesiden.
Mødested:
I Atletikhallen
Læs mere via tilmeldingslinket.