Løb med Aarhus 1900 KICK - Danmarks Motionsuge

Løb med Aarhus 1900 KICK

/ Aarhus 1900 Atletik og Løb

Dato
22. September 2025
Tidspunkt
18:00
Sted
Havreballe Skovvej 11, 8000 Aarhus C

Beskrivelse

Velkommen til KICK Løb med os i Aarhus 1900 Kick, hvis du kan nikke genkende til følgende: Holder af at løbe, og savner nogle at løbe med. Kan lide at få frisk luft og et afbræk fra studie og arbejde. Vil møde nye mennesker, og blive del af et godt fællesskab. Savner at blive udfordret eller få nye input på dine løbeture. Ønsker at få hjælp til at forbedre formen. Vi tilbyder dig: Gode løbeoplevelser med varierende løberuter i skoven, langs bugten, omkring søer og i kuperet og fladt terræn. Sjove træningspas med hyggelige samtaler og sved på panden. En sund livsstil med en god fysisk form, et godt socialt fællesskab og frisk luft. Et godt fællesskab, hvor vi udover at løbe sammen har fællesspisning, fester, og tager på ture til forskellige løb i ind- og udland. De ugentlige træningspas: Vi starter ved Aarhus Atletik- og Løbeakademi, og løber ofte i Marselisborg Skovene. Ruterne og træningspassene er varierende. Som del af Aarhus 1900 har vi adgang til løbebanen på stadion, som vi indimellem benytter os af til intervaltræning. Træningspassene tilpasses løberne, og vi sørger for at alle kommer godt igennem træningen. Der er tre ugentlige træningspas målrettet erfarne løbere, med ture på mellem 10 og 25 km., med både tempoture, intervaltræning, langture, bakketræning, trappetræning mm.: Mandag kl. 18: Tempotur, intervaltræning, bakketræning, trappetræning eller langtur i skoven. Mellem 10 og 17 km. Tempo på mellem 4 og 5.30 min. pr. km. Onsdag kl. 18: Tempotur, intervaltræning, bakketræning eller trappetræning eller langtur i skoven. Mellem 10 og 17 km. Tempo på mellem 4 og 5.30 min. pr. km. Lørdag kl. 9: Lang tur på op til 20 til 25 km, men med mulighed for at korte turen af. Her er der primært fokus på at løbe langt frem for høj intensitet. På nogle ture indlægges et tempopas, særligt op mod træning til halv- eller helmaraton. Hvad får du som løber på Kick og medlem i Aarhus 1900 Atletik og Løb? Flere ugentlige løbetræninger med fast, uddannet træner. Adgang til omklædningsfaciliteter i Aarhus Atletik- og Løbeakademi med bad og sauna. Café med en ugentlige fællesspisning. Moderne styrke- og cardiorum med fri adgang for medlemmer 24/7. Gratis startnummer til udvalgte motionsløb. Adgang til klubbens behandlere til meget fair priser (fysioterapi, massage, løbestilsanalyse og kostvejledning) Forfriskning efter løbeture, fx et glas smoothie, kakao eller lignende. Herudover giver klubben tilskud til sociale arrangementer, transport til og fra udvalgte løb, klubtøj og meget mere. Der er mulighed for at løbe med gruppen nogle uger, inden man melder sig ind i klubben. Medlemskab koster dkk 165 pr. mdr., og her får du adgang til alle ovennævnte træningspas, faciliteter, tilbud og ikke mindst et stærkt fællesskab. Mødested: Vi mødes ved indgangen til Marselisborghallen / Foyeren. Spørg efter Morten fra KICK
Læs mere via tilmeldingslinket.

Arrangøren

Aarhus 1900 Atletik og Løb