Dato
24. September 2025Tidspunkt
17:00Sted
Sønderjyllands Allé 6, 2000 FrederiksbergBeskrivelse
Rising Star er et atletikhold for børn fra 6 år, som har fysiske, psykiske eller kognitive udfordringer. Hos Rising Star kombinerer vi klassiske atletikdiscipliner – løb, kast og spring – med leg, glæde og masser af små konkurrencer. Vores motto er: "Børn træner bedst, når de leger", og derfor bygger træningen på aktiviteter, der styrker både kondition, koordination, balance og sociale færdigheder på en sjov og inkluderende måde. Træningen tilpasses den enkeltes forudsætninger, så alle børn får oplevelsen af succes og fremgang, uanset niveau. Det vigtigste for os er, at børnene føler sig trygge, oplever bevægelsesglæde og bliver en del af et støttende fællesskab. Det er en betingelse, at deltagerne kan gå og bevæge sig selvstændigt uden brug af hjælpemidler. Som en fast tradition deltager holdet hvert år i Parasport Frederiksbergs egen PSF-Cup – en dag hvor fællesskab, præstationer og store smil er i centrum.
Mødested:
Vi mødes ved Fælleshuset på Christian Paulsens Vej 15
Læs mere via tilmeldingslinket.