Troppen 12-17 år - spejder - Danmarks Motionsuge

Troppen 12-17 år – spejder

/ KFUM Spejderne Verninge

Dato
23. September 2025
Tidspunkt
19:00
Sted
Solevadvej 3, Solevad, 5690 Tommerup

Beskrivelse

Fredrikslundtrop er Verningespejdernes trop – afdelingen for unge mellem 12 og 17 år – fra 6 klassetrin. Vi har fokus på aktiviteter i naturen, men vi har også meget andet at tilbyde! Vi har et ambitiøst program, hvor vi tilbyder aktiviteter hver tirsdag samt en weekendtur eller arrangement om måneden. Mindst en gang om året tager vi på en længere tur af ca. en uges varighed. Det kan være en kanotur, fjeldtur, vandretur eller andre spændende aktiviteter. Sidste år var vi i Norge på Rondetunet, og vi har før været både i Tjekkiet og i Sverige, samt deltaget i de store lejre som korpset arrangerer. Så det bliver spændende at se hvad vi finder på i de kommende år – på nuværende tidspunkt peger sommerlejr-kompasnålen i retning af Slesvig hvor der er distriktssommerlejr i uge 28. I troppen deltager spejderne selv aktivt i at planlægge og gennemføre aktiviteter. Det kan være de ture og lejre, vi deltager i, og det kan være aktiviteter, troppen laver for de yngre spejdere i andre afdelinger hos Verningespejderne. Vi har fokus på, at spejderne selvstændigt skal tage ansvar for deres spejderliv. Mødested: Fredrikslundhytten
Læs mere via tilmeldingslinket.