Vi lytter til: Pink Floyd - Wish You Were Here - Danmarks Motionsuge

Vi lytter til: Pink Floyd – Wish You Were Here

/ FO-Aarhus

Dato
22. September 2025
Tidspunkt
19:00
Sted
Grønnegade 10, 8000 Aarhus C

Beskrivelse

“Vi Lytter Til…” er en foredragsserie hvor Bjørn Zäll introducerer musikhistoriens helt store albums. Der blever dykket ned i albummets tilblivelse og snakket om hvordan det passer ind i kunstnerens udvikling. Til sidst lytter vi til pladen i fællesskab og lader os føre af musikken. Da Pink Floyd udgav Wish You Were Here i 1975, blev det både en hyldest til deres tidligere bandkammerat Syd Barrett og en skarp kommentar til musikindustriens kynisme. Albummet kredser om fravær, savn og tab, især i den ni-delte Shine On You Crazy Diamond og den ikoniske titelmelodi. Samtidig tager Have a Cigar og Welcome to the Machine livtag med branchens kolde maskineri. Med sin blanding af melankoli, skønhed og kritik står Wish You Were Here som et af Pink Floyds mest følelsesladede og elskede værker. Bjørn Zäll er musikformidler og er på 8. år vært på podcasten Indbegrebet Af. Bjørn er erfaren foredragsholder og sætter en ære i at skabe en fordybet lytteoplevelse. Bjørn har tidligere holdt flere arrangementer for FO-Aarhus, og optræder også på Biblioteker og Efterskoler med sin viden om musik. Arrangementet er som sagt en del af rækken "Vi lytter til", der koster 85 kr. pr. gang for studerende. Kom med til en gratis prøvetime og få en smagsprøve på arrangementerne - der er masser af spændende kunstnere at dykke ned i. Mødested: Stue 1 og 2
Læs mere via tilmeldingslinket.