Dato
26. September 2025Tidspunkt
14:00Sted
N.F. Fjordsgade 2, 8000 Aarhus CBeskrivelse
På dette hold laver vi "hverdagsvenlig yoga" for en stærk og fleksibel krop! Vi praktiserer for at få sunde muskler, bevare smidigheden og forbinde os til nuet og kroppens dybe ressourcer. Undervisningen består af opvarmning og herefter dynamiske øvelser, der træner kernestyrke, balance og et godt kredsløb. Her bruger vi bl.a. hundestræk, sol-hilsner og sekvenser af klassiske yogafigurer, der afløser hinanden og bringer smilet frem. Undervisningen afsluttes med dybe stræk, der hjælper kroppens bindevæv med at forblive blødt og elastisk, og bevare evnen til at reparere effektivt efter belastninger. De lange stræk nærer kroppens bindevæv og skabe plads til en god væskecirkulation, der er så vigtig for kroppens hydrering og oplevelse af velvære. Vi afslutter med afspænding, hvor vi lader kroppen tage imod dagens praksis i ro og fred. Praktisk information: Forløbet er for alle uanset forudgående kendskab til yoga, og du kan være med uanset alder og fysik. Alle redskaber og yogamåtter findes i lokalet. Underviser: Munna Hoffmann har undervist i yoga de sidste 8 år. Om underviseren: Jeg hedder Munna og underviser i både aktiv og blid yoga. Uanset om det er dynamisk eller stille yoga, vægter jeg tid til at trække på yogastillingernes særlige kvaliteter til at hydrere, styrke og smidiggøre kroppens bindevæv, led og muskler. I mine klasser er jeg optaget af hvordan yoga tilbyder forskellige ting for forskellige mennesker, afhængig af vores behov. Der er plads og respekt omkring din praksis, hvor du er, og din dagsform. Med en uddannelse inden for traditionel kinesisk medicin, som akupunktør, og en funktionel og mindfull tilgang til yoga, trækker jeg i min undervisning på det bedste fra flere verdener. Som underviser er jeg tilknyttet ved DGI-huset, FO, FOF og Livet er en højskole. Jeg er 42 år, har en dejlig datter og bor i Aarhus midtby. Jeg elsker at bruge min fritid i skovene og ved kysten omkring Aarhus. Forløbet består af 6 undervisningsgange, og datoerne er: 2.9., 19.9., 26.9., 3.10., 24.10. 31.10. Jeg glæder mig til at se dig!
Mødested:
Op af trappen i indgangshallen, det store yogalokale på 2. sal.
Læs mere via tilmeldingslinket.