Motion for ældre. Gymnastik, billard, badminton mm - Danmarks Motionsuge

Motion for ældre. Gymnastik, billard, badminton mm

/ Gundsølille Skytte Gymnastik & Idrætsforening

Dato
06. October 2025
Tidspunkt
13:45
Sted
St. Valbyvej 248A, 4000 Roskilde

Beskrivelse

Aktiv Mandag - hvad laver vi i vintersæsonen BEMÆRK: Vintersæsonen starter 1. september 2025 FØRSTE gang, den 1. september, mødes vi klokken 12.00 og spiserfrokost sammen; vi medbringer selv mad og drikke, kaffen giver AKTIV MANDAG. Vi mødes hver mandag - første gang 8. september - fra kl.13.45 til 15.45. Vores søde træner, Birthe, indleder med ca. 30 minutters fælles gymnastik. Det kan give lidt sved på panden, dog ikke mere, end at alle kan være med - også hvis der er brug for en stol at sidde på. Derefter kan vi vælge ind på følgende aktiviteter: badminton, petanque, billard, bob, bordtennis, Corn-hole og tæppecurling - det går der også en lille times tid med. Så er der fælles kaffebord - en vigtig "aktivitet", hvor snakken, og ofte også sangen, går lystigt, og hvor vi lærer vores "naboer" fra lokalområdet at kende. Det bruger vi også ½ time på...mindst :-). Om sommeren hygger vi os udendørs med at spille petanque. Se mere under "Motion for ældre - Sommer petanque. Mødested: Klublokalet i Gundsølilhallen
Læs mere via tilmeldingslinket.

Arrangøren

Gundsølille Skytte Gymnastik & Idrætsforening