Skolernes Motionsdag
Skolernes Motionsdag ligger fredag den 11. oktober 2024.
For landets skoleelever er den sidste fredag før efterårsferien en helt særlig dag. Mange skoler afsætter hele uge 41 til en aktiv emneuge i anledning af Danmarks Motionsuge
Dansk Skoleidræt står bag Skolernes Motionsdag.
Arbejdspladsernes Motionsuge
Dyrk motion med kollegerne i uge 41.
Arbejdspladsernes Motionsuge er en oplagt anledning for arbejdspladser og organisationer til at styrke fællesskabet og arbejdsglæden blandt medarbejdere.
Dansk Firmaidræt står bag Arbejdspladsernes Motionsuge.
We Walk
WE WALK er for alle og går i al sin enkelthed ud på at få danskerne ud at bevæge sig sammen – med familien, naboen, kollegaerne eller kammeraterne.
Store som små, unge som gamle kan være med, når alle inviteres ind i WE WALK-fællesskabet. Hvorfor? Fordi det er sundt for kroppen. Fordi den friske luft er godt for sjælen. Og fordi det er pærelet, socialt og drønhyggeligt.
Der er We Walk både i uge 19 (6.-12. maj) og i Danmarks Motionsuge (7.-13. oktober).
DGI og Dansk Atletik står bag WE WALK.
We Run
WE RUN hylder fællesskabet og social running, når der inviteres til løb i hele landet.
WE RUN er løbependanten til WE WALK og finder også sted i uge 41. Læs mere om WE RUN på linket i den gule boks herunder – eller hop direkte ind på danmarkskortet og find en tur eller opret din egen løbetur.
Der er We Run både i uge 19 (6.-12. maj) og i Danmarks Motionsuge (7.-13. oktober).
DGI og Dansk Atletik står bag WE RUN.
Kæmpe dansefest i HELE uge 41
Er I klar til en kæmpe dansefest uge 41?
I hele Danmarks Motionsuge er der masser af dans på dagsordenen. En ugelang dansefest kulminerer på Dansens Dag fredag den 11. oktober 2024 sammen med medlemsklubber i hele landet!
Danseklubber kan læse om praktik, markedsføring, kommunikation og støttemuligheder på denne side.
Dans Danmark står bag Dansens Dag.
Den Store Svømmedag
Søndag 6. oktober 2024
Den Store Svømmedag skyder Danmarks Motionsuge igang.
Søndag den 6. oktober i 2024 åbner svømmeklubber og svømmehaller dørene i tidsrummet 10.00-16.00.
Det er dagen før Danmarks Motionsuge formelt set går i gang i hele den efterfølgende uge, så Den Store Svømmedag markerer at NU starter hele Danmarks Motionsuge.
Som deltager kan du svømme så langt du vil, og samtidig støtter du op om klubben og hallen, da der er præmier til det arrangementssted, der får flest personer i vandet eller svømmer længst.
Skydesportens Dag
Lørdag 12. oktober 2024
Lørdag den 12. oktober 2024 kan du opleve stemningen på skydebanen og få en smagsprøve på, hvad det vil sige at skyde med riffel eller pistol.
I år har nogle foreninger også bueskydning og airsoft på paletten. Det er gratis at deltage i Skydesportens Dag, der står trænere klar til at hjælpe dig, dine venner og familie, og din lokale skytteforening stiller alt udstyr til rådighed.
Curlingens Dag(e) 7. – 13. oktober
Hver dag er Curlingens Dag i hele Danmarks Motionsuge
Hvert år afholder klubberne i Dansk Curling Forbund et landsdækkende Åbent Hus-arrangement i forbindelse med fejring af Curlingens Dag. Men hver klub har sin egen dag i løbet af uge 41 – så derfor kalder vi det Curlingens Dag.
Så der er mulighed for at prøve curling over hele landet på alle dage i Danmarks Motionsuge.
Dansk Curling Forbund står bag Curlingens Dag.
Fotograf: Søren Tidmand
Atletik for alle
Kom ind på atletikstadionerne i uge 41
DGI Atletik er med til at åbne de danske atletikklubber i Danmarks Motionsuge, så nysgerrige borgere – der gerne vil prøve kræfter med atletikken – kan få en rigtig god oplevelse, dér hvor de bor.
DGI Atletik står bag Atletik For Alle.
Floorball for alle
Prøv kræfter med floorball
Når Danmarks Motionsuge skydes i gang i uge 41, så er DGI Floorball med. Vi vil invitere alle danske floorball-klubber til at åbne dørene for nysgerrige spillere, der gerne vil prøve kræfter med staven, dér hvor de bor.
I forbindelse med Floorball for alle kommer vi til at udbyde forskellige tilbud om kurser for foreninger, der gerne vil være bedre til at række ud i deres lokalmiljø. Det kan f.eks. være et kursus i at promovere sin Facebook-begivenhed for det åbent hus-arrangement, man holder i løbet af Danmarks Motionsuge/Floorball for alle-kampagnen.
DGI står bag Floorball For Alle.
Kampsport for alle
Du er inviteret – både som klub og som deltager
Flere danskere skal få øjnene op for kampsport og kampkunst. Det er målet med Kampsport For Alle i uge 41, som afholdes i samarbejde med Danmarks Motionsuge.
DGI står bag Kampsport For Alle
European Week of Sport
23. – 30 September 2024
European Week Of Sport foregår 23.-30. september
2 uger inden – og som optakt til – hele Danmarks Motionsuge i uge 41.
European Week of Sport er et intiativ i regi af Europa-Kommissionen, og det udmøntes i Danmark primært som Danmarks Motionsuge. Læs mere her.
The European Week of Sport aims to promote sport and physical activity across Europe. It takes place at EU, national, regional and local level. The European Commission stands behind the whole week, and ISCA is the national coordinating body for the European Week of Sport in Denmark
Vi går med – mod parkinson
Vil du være med til at sætte fokus på parkinson gennem en fælles gåtur landet over?
Parkinsonforeningen sætter fokus på gåture og fællesskaber i uge 41 som en del af Danmarks Motionsuge. Motion er medicin og al motion tæller. Landet over er der fællesskaber om parkinson – men der er altid plads til flere. Derfor inviterer Parkinsonforeningen alle med.