SUNDHEDSSTYRELSEN BAKKER OP OM DANMARKS MOTIONSUGE
“Fysisk aktivitet er godt for sundheden. Sundhedsstyrelsen arbejder for sundhed for alle og er ansvarlig for de danske anbefalinger for fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er også motion, idræt og sport og mange borgere i Danmark er fysisk aktive i en forening, på arbejdspladsen eller i skolen.
Danmarks Motionsuge har netop som mål at inspirere borgerne til at få glæde og gavn af at være fysisk aktive sammen og hver for sig ved at dyrke idræt og anden bevægelse.
Derfor støtter Sundhedsstyrelsen selvfølgelig op om Danmarks Motionsuge. Lidt fysisk aktivitet er bedre end ingen fysisk aktivitet. Det er sundt, men må også meget gerne være sjovt, det kan bidrage til en god mental sundhed, og det er aldrig for sent at begynde at være fysisk aktiv i hverdagen,” siger Charlotte Kira Kimby, sektionsleder i enheden Forebyggelse og ulighed i Sundhedsstyrelsen.
Se Sundhedsstyrelsen video og opfordring til at deltage i Danmarks Motionsuge
Sæt kryds i uge 41
Planlæg og tilmeld jeres arrangementer nu
Kalder alle foreninger, klubber, organisationer, skoler, arbejdspladser, kommuner og privatpersoner.
Vil I også være med i Danmarks Motionsuge som arrangører? Så er det nu, at I skal tilmelde jeres arrangement i kalenderen.
Alle arrangementer – små som store – kan komme med i kalenderen.