Danmarks Motionsuge - Åbning 2025

Danmarks Motionsuge

Hvad skal du opleve i uge 41?

Åbning af Danmarks Motionsuge 2025

Vi skyder hele Danmarks Motionsuge i gang på Salling ROOFTOP i Aarhus den 4. oktober. Og du er inviteret!

Du kan se frem til en underholdende dag med masser af bevægelse. Helt gratis!

Vi løber dagen i gang klokken 10 og slutter af med danseshow 15:30. Se programmet her eller på Facebook.

Der vil blive filmet og fotograferet under åbningen.

åbning

Program for åbningen

10.00-11.00: Social Run på Salling Fondene Ruten

Vi mødes foran Salling og løber halvdelen af Salling Fondene Ruten forbi Dokk1, Udsigtstårnet og Havnebassinet på Aarhus Ø.

Halvvejs på ruten står Føtex Nicolinehus klar med let forplejning og forfriskninger. Vi slutter på Salling ROOFTOP, hvor der vil være gratis kaffe til alle.

Det er gratis at deltage. Men vi ser gerne, at du tilmelder dig gennem linket her, så vi har en idé om, hvor mange der deltager.

Du kan også finde vores Social Run på Facebook her. Hvis du vil udforske hele Salling Fondene Ruten, kan du finde den her.

11.00-12.00: SICK Project sickstarter Danmarks Motionsuge

Træningsfællesskabet SICK Project sætter hele Salling ROOFTOP i bevægelse, når de sickstarter Danmarks Motionsuge.

SICK Project er et åbent træningsfællesskab som mødes forskellige steder i Aarhus hver søndag kl. 11:00.

Og lørdag den 4. oktober bringer de bevægelsen til Salling ROOFTOP. Det bliver sjovt, og alle kan være med!

12.00-13.00: Officiel åbning med spændende taler om betydningen af sport

  • Mette Bjerre, Forperson for Kulturudvalget, Aarhus Kommune.
  • Anja Kibsgaard, Salgsdirektør, Salling Group.
  • Mogens Kirkeby, Præsident, ISCA.
  • Khalida Popal, prisvindende fodboldpioner, aktivist, grundlægger af Girl Power og det afghanske kvindelandshold og forfatter til “Mine Smukke Søstre” – om hvordan sport kan styrke unge kvinder i udsatte positioner.
  • Claus Cubbin og Kaj Mathiesen fra, Landsforeningen af VæreSteder – med personlige beretninger om betydningen sport, motion og forpligtende fællesskaber.

13.00-14.30: Aarhus CrossFit sætter taget i bevægelse med åben crossfit-træning

Aarhus CrossFit inviterer til halvanden times gratis crossfit på Salling ROOFTOP under åbningen af Danmarks Motionsuge!

Normalt holder Aarhus CrossFit til på havnen i Aarhus, men i anledning af Danmarks Motionsuge har de flyttet træningen op på taget af Salling.

Alle kan være med uanset niveau. Der er garanti for sved på panden og en underholdene eftermiddag. Se træningen på Facebook her.

Vi vil gerne have, at du tilmelder dig gennem linket her, så vi har en idé om antallet af deltagere. Men du er også velkommen til at dukke op på dagen.

14.45-15.30: The Grappling Lab med opvisning og try-out i brasiliansk jiu-jitsu

The Grappling Lab er et Brazilian Jiu-Jitsu gym i Aarhus Vest – drevet af passionerede atleter og åbent for alle.

Uanset om du er nybegynder eller erfaren, finder du her et sted at lære, udvikle dig og blive en del af et stærkt fællesskab.

Og under åbningen af Danmarks Motionsuge kan du få en smagsprøve på brasiliansk jiu-jitsu og slev prøve kræfter med sporten.

The Grappling Lab viser først kampsporten frem, og derefter åbner de måtten for at andre kan prøve sporten af.

15.30-16.30: Beat Fabrikken med en bred vifte af stilarter og fantastiske dansere

Hos BEAT FABRIKKEN er det vigtigste at give dig og din familie den gode danseoplevelse.

De har hold til alle aldre, alle nivauer og i en bred vifte af stilarter, så du kan finde hold til alle.

Og på Salling ROOFTOP præsentere de nogle af de stilarter, som BEAT FABRIKKEN tilbyder.

Kom og oplev et forrygende danseshow med BEAT FABRIKKEN’s fantastiske dansere.

11.00 – 16.30: Løbende aktiviteter på Salling ROOFTOP

  • Få testet dit blodtryk med Hjernesagen.
  • Prøv lykkehjulet og vind merchandise.
  • Få pulsen op med Nintendo Switch Sports.